V E L K O M M E N

Dette er kun for at vise hvorledes siden kan indledes.

Regeringens udlændingepakkes kommunalpolitiske betydning Regeringen præsenterede den 10. februar 2000 sit udlændingeudspil "Bedre integration – en samlet handlingsplan". Kommunerne vil blive berørt af pakken, der forsøger at sprede indvandrere bedre i den almene boligmasse gennem ændring af reglerne i den kommunale anvisningsret. Derudover vil regeringen betinge tilladelse til familiesammenføring af, at ansøgeren råder over en rimelig bolig. Det skulle lette presset på den almene boligmasse.

Udspillet på familiesammenførings- området i korte træk

Regeringens udspil indeholder flere elementer. Interessen har primært koncentreret sig om ændringerne af udlændingelovens familiesammenføringsregler. For at imødegå tvangsægteskaber vil regeringen afskaffe retskravet på familiesammenføring for ansøgere under 25 år. Herefter vil der kune blive givet tilladelse, hvis ægteskabet utvivlsomt må anses for indgået efter ansøgerens egen fri vilje. Samtidig ønsker regeringen at afskaffe retskravet på familiesammenføring for ægtefæller og samlevende, hvis samlede tilknytning til udlandet er større end til Danmark. Endvidere vil regeringen indføre et boligkrav, så ansøgere skal dokumentere at råde over en rimelig bolig som betingelse for en familiesammenføringstilladelse.

Boligkravet ved familiesammenføring

Boligkravet er en direkte håndsrækning til de socialdemokratiske vest-egnsborgmestre, som i slutningen af sidste år fremkom med en voldsom kritik af regeringens udlændingepolitik, som bl.a. indebar, at der blev givet tilladelse til familiesammenføringer uden at der samtidig blev stillet krav om, at ægtefællerne efterfølgende skulle have en bolig til rådighed. En enkelt borgmester fra Taastrup, Anders Bak, påpegede i den forbindelse til Jyllandsposten den 19. december 1999, at et sådant krav vil betyde et næsten totalt stop for familiesammenføringer i vestegns-kommunerne. Samtidig pegede borgmestrene på det faktum, at flere almene boligblokke i kommunerne allerede har udviklet sig til "indvandrer-ghettoer" eller såkaldt "sociale ghettoer", som er kendetegnet ved en høj befolkningsgruppe med få sociale og økonomiske ressourcer og en tilsvarende lav tilknytning til arbejdsmarkedet. Regeringens forslag skal som udgangspunkt gælde for både indvandrere og flygtninge, der søger om tilladelse til familiesammenføring - men ikke danske statsborgere. Boligkravet skal være opfyldt indtil meddelelse af permanent opholdstilladelse til den familiesammenførte udlænding, hvilket typisk sker efter 3 års ophold i Danmark. Hvis kravet ikke overholdes i perioden vil det kunne medføre, at den familiesammenførtes opholdstilladelse bliver inddraget. Kommunalbestyrelsen skal ligesom ved forsørgelseskravet i dag afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om ansøgerens boligforhold. Helt konkret skal udlændingen råde over en bolig med højst to personer per beboelsesrum. Alternativt skal boligen have et areal på 20 kvm. per person.

Udvidelse af kommunernes anvisningsret for at imødegå sociale ghettoer

Den nuværende kommunale anvisningsret vil fortsat omfatte 25 pct. af den almene boligmasse, men regeringen foreslår i sit oplæg en udviddet adgang til at sortere i ansøgerne til de almene boliger – netop for at modvirke tendensen til boligområder med høje koncentrationer af udlændinge. Problemet er den generelle høje koncentration af udlændinge og indvandrere i etage- og alment byggeri. Således bor 75 pct. af denne gruppe i etagebyggeri. 51 pct. bor i almene boliger, mens kun 19 pct. danskere anvender den almene boligform. Herefter vil kommunalbestyrelsen og en almen boligorganisation kunne indgå en aftale om, at op til 90 pct. af de ledige lejligheder i en almen boligafdeling skal udlejes efter særlige kriterier. Kommunen og boligselskabet vil således kunne tillægge eksempelvis studerende, pendlere og ældre fortrinsret til lejlighederne på bekostning af udlændinge.

Anvisningsret udviddet til private andelsboliger

Derudover ønsker regeringen at etablere en anvisningsret i den kommende støttede og ustøttede private andelsboligsektor. Efter regeringens udkast vil den enkelte kommune således kunne vælge at få anvisningsret til hver 10. ledige andelsbolig. Ordningen vil kun omfatte andelsboligforeninger med mindst 10 boliger. For de ustøttede private andelsboligforeninger drejer det sig om foreninger, der får en kommunal garanti som sikkerhed for realkreditlån.

Ikke tvangsudlejning af private lejemål

De private udlejere kan med regeringens udspil drage et lettelsens suk. Efter vestegnsborgmestrenes møde med by- og boligministeren i januar tegnede meget i retning af, at by- og boligministeren ville fremsætte forslag, hvorefter 10 pct. af den private udlejningsejendomme ville kunne gøres til genstand for tvangsudlejning. I regeringens oplæg hedder det dog, at der optages forhandlinger med de private udlejere for at drøfte "denne sektors boligsociale ansvar."

Økonomisk støtte til landkommuner

Som regeringen rigtigt påpeger i udspillet er de boligsociale problemer i høj grad koncentreret i de større byområder. Således er det kun 33 ud af landets 275 kommuner, der har en andel af indvandrere og efterkommer, som ligger over landsgennemsnittet. Eksempelvis ligger de såkaldte centerkommuner som Ishøj, Brøndby og Albertslund med en befolkningsandel af indvandrere og efterkommere på henholdsvis 21,3 pct., 18,5 pct. og 16,9 pct. For at modvirke, at denne andel skal stige yderligere, vil regeringen yde et særligt tilskud til landkommuner, der vil medvirke til at løse boligsociale problemer. Regeringen vil i den forbindelse afsætte en årlig tilskudsramme på 40 mio. kr. Kriterierne for fordelingen af disse midler vil nærmere blive fastlagt af Indenrigsministeren. Teknisk set vil ordningen etableres efter lov om kommunal udligning § 18, hvilket betyder, at ordningen kun vil omfatte kommuner, som har et beskatningsgrundlag, der er mindre en 90 pct. af landsgennemsnittet per indbygger. Derudover foreslår Indenrigsministeriets Landdistriktspulje forhøjet med 5 mio. kr. årligt. Pengene skal gå som støtte til forsøgsprojekter til udvikling af integrationssamarbejdet mellem frivillige foreninger, virksomheder og kommuner og til fremme af nye bosætningsformer til boligsociale formål i landdistrikterne.

Udvidelse af den kommunalt finansierede danskundervisning og danskundervisning til forsikrede ledige og kontanthjælps- modtagere.

På uddannelsesområdet ønsker regeringen, at den nuværende kommunalt finansierede danskundervisning, der i dag kun omfatter tosprogede med udenlandsk statsborgerskab, udviddes til omfatte danske statsborgere med udenlandsk statsborgerskab. Forsikrede ledige vil i dagpengeperioden kunne få et tilbud om en tidlig aktivering, hvis den ledige tilhører gruppen af særligt udsatte. Tilbuddet vil kunne omfattet danskundervisning i forbindelse med anden aktivering. For udlændinge på kontanthjælp vil Socialministeren indføre regler, hvorefter danskundervisning vil kunne indgå som en særlig tilrettelagt uddannelsesaktivitet efter lov om aktiv socialpolitik.

Konservative reaktioner fra Helge Adam Møller

Regeringens udspil har fået både ros og kritik fra konservativ side. Den konservative retsordfører Helge Adam Møller glæder sig over, at regeringens udspil indeholder elementer – herunder boligkravet -, som er tyvstjålet fra tidligere konservative forslag. Men for så vidt angår retskravet på familiesammenføring har regeringen været uambitiøs: "Ophævelsen af retskravet på familiesammenføring havde vi gerne set omfattede alle. Men vi kan stemme for langt de fleste af forslagene for de er skridt i den rigtige retning, og de styrker integrationen i Danmark.", udtaler den konservative retsordfører til Jyllandsposten den 11. februar. Samtidig er Helge Adam Møller utilfreds med, at der ikke lægges op til stramninger af reglerne for, hvornår flygtninge kan opnå varig opholdstilladelse: "Det er forkert, at flygtninge automatisk får livsvarig opholdstilladelse, når de har været her i tre år. Vi har derfor stillet forslag om, at grænsen hæves til syv år", siger Helge Adam Møller.

Læs mere på Idenrigsministeriets hjemmeside Ovenstående er kun et udpluk af de elementer i regeringens udlændingeudspil, som direkte eller indirekte vil få betydning i kommunalpolitiske sammenhænge. Hele udspillet "Bedre Integration – en samlet handlingsplan" kan læses i sin helhed på Indenrigsministeriets hjemmeside www.inm.dk.